Servicevilkår
Smarthjemmet
Hans Egedes Vej 17
7430 Ikast
CVR nr.: 44146649
E-mail: kontakt@m8.dk
Telefon: +45 28 29 23 89
Betaling
Vi modtager betaling med kreditkort og MobilePay. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Alle beløb er i danske kroner og inkl. moms.
Levering
Vi sender til adresser i Danmark med dao, enten til en pakkeshop eller som hjemmelevering. Fragtpriser og leveringstid står i vores leveringspolitik og ved betalingen.
Reklamationsret
I henhold til købeloven har du 2 års reklamationsret, regnet fra den dag, du modtager varen. Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Hver sag afgøres altid individuelt.
Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter du har opdaget manglen eller fejlen. Reklamerer du senest 2 måneder efter, at du har opdaget den, er det altid rettidigt.
Reklamationsretten gælder ikke fejl eller skader, der skyldes forkert håndtering af produktet. Forkert håndtering er for eksempel forkert opbevaring, der kan give skade, eller brug af produktet til andet end det, det er beregnet til. Går varen i stykker på trods af korrekt håndtering, gælder reklamationsretten.
Du må gerne opdatere enheden med den firmware, Smarthjemmet stiller til rådighed, efter vores vejledning. Flasher du enheden med anden firmware, dækker reklamationsretten ikke fejl, som skyldes den firmware eller selve flashingen. Andre fejl er stadig omfattet af reklamationsretten. Support og rådgivning er stadig en mulighed.
Ved en berettiget reklamation dækker vi returneringsomkostninger i et rimeligt omfang. Kontakt os, før du sender varen, så aftaler vi returneringen. Vi modtager ikke forsendelser pr. efterkrav.
Skal du have penge tilbage, betaler vi dem tilbage til det betalingsmiddel, du brugte ved købet.
Fortrydelsesret
Der gives 14 dages fortrydelsesret på varer købt i vores webshop.
Fristen regnes fra den dag, hvor du:
- Modtager varen. Sender vi til en pakkeshop, er det den dag, du henter pakken.
- Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om flere forskellige varer, bestilt i én ordre, men leveret enkeltvis eller af flere omgange.
- Får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om levering af varer, der består af flere partier eller dele.
- Får den første vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode.
Vil du fortryde, skal du give os besked, inden fristen udløber. Skriv til kontakt@m8.dk, og gør tydeligt opmærksom på, at du ønsker at bruge din fortrydelsesret. Du kan bruge vores fortrydelsesformular, men det er ikke et krav.
Når du har givet besked om fortrydelsen, har du yderligere 14 dage til at returnere varen.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give tydelig meddelelse til os angående fortrydelsen. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Returneringsomkostninger i forhold til fragt er købers ansvar, medmindre der vedlægges returlabels i din forsendelse. Når du returnerer, er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind. Vedlæg gerne en kopi af ordrebekræftelsen, så vi hurtigere kan finde din ordre.
Du bærer risikoen for beskadigelse af varen fra tidspunktet for varens levering hos dig, og til vi har modtaget den.
Varens stand ved returnering
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at undersøge varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, det der ovenfor beskrives, betragtes den som brugt. Dette betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens stand og handelsmæssige værdi, når vi får varen retur. For at få hele købsbeløbet retur, er du derfor velkommen til at afprøve varen uden egentlig at tage den i brug.
Tilbagebetaling
Ved anvendelse af fortrydelsesretten refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (undtaget ekstra omkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten.
Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har givet udtryk for noget andet.
Vi tilbageholder tilbagebetalingen af beløbet, indtil vi har fået varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret varen.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes den fra købsbeløbet.
Produkterne
Elektronikken i vores produkter er bygget med CE-mærkede komponenter og loddet med blyfri loddetin. De 3D-printede plastikdele er lavet i brandhæmmende polycarbonat (PC FR). På produktsiden kan du se, hvilke dele der følger med.
Klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives via Klageportalen til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
Historik
10. august 2023: Tilføjet afsnit omkring retten til at reklamere forsvinder, hvis der modificeres med enhedernes firmware.
15. november 2023: Tilføjet afsnit om produkters CE mærkning samt forskellige typer af plastik.
6. marts 2025: Rettet i afsnittet omkring type af plastik.
10. november 2026: Reklamationsfristen og fortrydelsesfristen følger nu reglerne (rimelig tid er altid mindst 2 måneder, og fortrydelsesfristen regnes fra modtagelsen). Firmwareafsnittet er præciseret, så kun fejl, der skyldes anden firmware, er undtaget. Afsnittene om digitale produkter og bankoplysninger er fjernet, da tilbagebetaling altid sker til det oprindelige betalingsmiddel. Plastiktypen er rettet til PC FR, og afsnittet om levering er tilføjet.