Introducerer: QUAD-ZIG-SW

Så blev det min tid til at få lavet en FUGA kompatibel kontakt. Efter at have udviklet MULTI-ZIG-SW og fået utrolig god feedback fra jer alle, har det også bevist over for mig, at det godt kan betale sig at videreudvikle på nogle produkter!

Hvad er QUAD-ZIG-SW så? Ganske enkelt er det en enhed der er presset ned i en 3D printet indsats, som du kan sætte ind i en FUGA ramme sammen med tangenter og en dækbjælke. Præcis ligesom svagstrømstryk du kan købe, hvis du vil lave ting med lavspænding (IHC eksempelvis).

Fordelen ved QUAD-ZIG-SW er, at den genbruger samme firmware som til MULTI-ZIG-SW, hvilket giver dig op til 16 forskellige kombinationer spredt ud på 4 knapper: Single, double, triple og hold/release. I bunden kan man nemt udskifte batteriet, uden man skal pille enheden ud af indsatsen først.

Det er muligt at montere QUAD-ZIG-SW i en dåse, men da der mangler klør der griber fat i dåsen, sidder den ikke perfekt. Jeg har skruet et par ind i væggen hos os med helt normale skruer og det ligner en hel normal afbryder!

Køb

Jeg har tilføjet QUAD-ZIG-SW som et produkt og tangenter, dækbjælker og rammer som tilbehør. Husk du skal bruge to tangenter, én dækbjælke og én ramme for at få det på billedet og i videoen.

3 svar til “Introducerer: QUAD-ZIG-SW”

  1. Steen Pedersen Avatar
    Steen Pedersen

    Hej

    Virker den også med ZHA i HA?

    Mvh
    Steen

    1. Morten Avatar

      Ikke endnu, men jeg arbejder aktivt på at få ZHA og Homey til at virke med den 🙂

      1. Steen Pedersen Avatar
        Steen Pedersen

        Ok jeg afventer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *