USB kabler og opladere

Elsker du også USB ligesom mig? Nej? Nå, nok bare mig så. Jeg er helt vild med USB, og specielt USB-C, der efterhånden er ved at være i de fleste nyere enheder i dag. Jeg har mange små enheder rundt i huset som kræver 5v, og derfor er USB helt perfekt til det.

Jeg følger en hollandsk gut på YouTube, der ofte smider en ny “AliExpress unboxing” video ud. Han er én af grundene til, at jeg bestiller så meget lort godt fra AliExpress, for han gør hvad jeg gerne vil opnå: Fortælle om min erfaring med produkter, så andre kan få samme glæde af dem. Han går under navnet Intermit.Tech, og jeg kan kun anbefale at se hans videoer. Han anbefalede blandt andet nogle af disse produkter, som jeg har haft rigtig stor glæde af:

CHOETECH 18w USB oplader

Link: https://s.click.aliexpress.com/e/_9RqfQr
Pris inkl. fragt: 42 kroner
(fragt er dyrt ifht. produktets pris, så man kan med fordel købe flere)

Jeg har en god håndfuld af disse liggende i skuffen, for de gør det eddermame godt. Alle jeg har testet med en USB tester har kunnet levere op til 18W, og endda mere, men jeg ville nok ikke bruge enheder, der kunne finde på at bruge mere end 3A.

CHOETECH opladeren understøtter Quick Charge 3.0, så blandt andet nyere telefoner kan udnytte alle 18 watt, så telefonen kan blive opladt hurtigt. Derudover er den ikke særlig stor, da den kan sammenlignes med en ganske normal oplader til telefonen.

Baseus USB-C kabler

Link: https://s.click.aliexpress.com/e/_AN3C5v
Pris for 0.5 meter inkl. fragt: 42 kroner
Pris for 1 meter inkl. fragt: 45 kroner
Pris for 2 meter inkl. fragt: 48 kroner
(fragt er dyrt ifht. produktets pris, så man kan med fordel købe flere)

Som jeg nævnte før omkring CHOTECH opladeren, har jeg en god sjat af dem i skuffen. Den anden del af skuffen, er så dedikeret til kablerne. Der er både Type-A til Type-C, Type-C til Type-C og nogle enkelte Type-A til Micro-B kabler.

Dog, har jeg på det sidste haft rigtig god erfaring med Baseus kabler. Dem jeg har linket til, er ikke kompatible med CHOTECH opladeren, da den kun har en Type-A udgang, og dette er Type-C kabler. Dem jeg har bestilt, understøtter op til 100W opladning. Har du en bærbar med Type-C indgang til opladning, kan du derfor også bruge disse kabler, til at oplade din bærbar med.

Kablerne er af utrolig høj kvalitet, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de nok skal holde MANGE år.

Baseus Type-A til Type-C kabler

Link: https://s.click.aliexpress.com/e/_AUWKDt
Pris for 0.5 meter inkl. fragt: 42 kroner
Pris for 1 meter inkl. fragt: 45 kroner
Pris for 2 meter inkl. fragt: 48 kroner
(fragt er dyrt ifht. produktets pris, så man kan med fordel købe flere)

Disse kabler understøtter også Quick Charge 3.0 til hurtigopladning af blandt andet telefoner. Dog understøtter de ‘kun’ op til 40 watt, men det er også rigeligt til de fleste mennesker.

Fordelen ved disse kabler er, at de er samme kvalitet som Baseus’ USB-C kabler og at de virker til eksempelvis CHOTECH opladeren, jeg anbefalede i toppen af siden.

Har du selv købt nogle kabler og USB opladere du kan anbefale? Smid gerne en kommentar med dine oplevelser!

2 Comments

  • Peter siger:

    Linket til laderen fortæller desværre, at den ikke længere er tilgængelig 🙁

    • Morten siger:

      Hej Peter. Jeg ved ikke hvorfor produktet ikke findes længere, men jeg har desværre svært ved at finde et godt alternativ til samme pris 🙁

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.